Hvert år afholder Danmarks Jægerforbund en racedyst for alle stambogsførte jagthunde.
Prøven er en anerkendt apporteringsprøve, hvor racerne dyster i hold af 3 hunde.
Der dystes om:
- 1. 2. og 3. vinder for HOLD samt
- 1. 2. og 3. vinder INDIVIDUEL
Der afholdes en prøve i Jylland, en på Fyn og en på Sjælland. I hver landsdel kan racerne stille et hold på 3 hunde og en reserve.
Flatcoated Retriever har modtaget invitation til racedysten 2023 fra Danmarks Jægerforbund.
I år er racedysterne planlagt til afvikling søndag den 2. juli i Vinderup og Otterup og søndag den 25. juni i Stenlille.
Hvis du har en habil begyder eller åben klasse (eller bedre) hund som kan lave siddende afleveringer (man skal vente til dommeren giver lov) og har lyst til at være med til at repræsentere racen så kontakt racens Holdkaptajn for din landsdel hurtigst muligt og senest 11. juni.
Der vil blive udvalgt 3 hunde og en reserve i hver region. Er der flere end 3 tilmeldinger pr. landsdel, vil den enkelte holdkaptajn lave udtagelse.
Racen betaler tilmeldingsgebyret samt forplejning.